SHARP

Sprog

FUNKTIONER, DER KOMBINERER TEKST OG BILLEDER

TILFØJELSE AF ET VANDMÆRKE PÅ UDSKREVNE SIDER (VANDMÆRKE)

Denne funktion tilføjer svag skyggelignende tekst som vandmærke i baggrunden af det udskrevne billede. Vandmærketekstens størrelse og vinkel kan indstilles.
Vandmærketeksten kan vælges i tidligere registreret tekst på listen. Når det er nødvendigt, kan du indtaste tekst for at oprette et originalt vandmærke.

Windows

  1. Klik på fanen [Stempel].
  2. Vælg [Vandmærke] fra "Stempel" og klik på [Indstillinger].
  3. Vælg det vandmærke, der skal anvendes, og klik på [OK].
  4. Klik på knappen [Redigér] for at vælge andre detaljerede indstillinger.
Hvis du vil oprette et nyt vandmærke, skal du indtaste teksten til vandmærket i tekstboksen og klikke på [Tilføj].

macOS

  1. Vælg [Vandmærker].
  2. Klik på afkrydsningsboksen [Vandmærke], og konfigurer vandmærkeindstillinger.
    • Konfigurer detaljerede vandmærkeindstillinger som f.eks. valg af en tekst.
    • Juster størrelsen og tekstens vinkel ved at trække i slæden .

UDSKRIVNING AF ET BILLEDE OVER UDSKRIVNINGSDATA (BILLEDSTEMPEL)

Denne funktion udskriver et bitmap- eller JPEG-billede, som er gemt på pc'en, over de udskrevne data.
Denne funktion udskriver et ofte anvendt billede eller ikon af eget design, som om det stemples på udskriftsdataene. Størrelse, placering og vinkel for billedet kan indstilles.

Denne funktion er tilgængelig i et Windows-miljø.

Windows

  1. Klik på fanen [Stempel].
  2. Vælg [Billedstempel] fra "Stempel" og klik på [Indstillinger].
  3. Vælg det billedstempel, der skal anvendes, og klik på [OK].
    • Hvis et billedstempel allerede er blevet gemt, kan det vælges fra menuen.
    • Hvis du ikke har gemt et billedstempel, skal du klikke på [Billedfil], vælge den fil, du vil bruge til billedstemplet, og klikke på knappen [Tilføj].

REGISTRERING AF ET BRUGERDEFINERET BILLEDE

Denne funktion registrerer billeder, der er brugt som brugerdefinerede billeder, fra printerdriveren til maskinen.

  • Denne funktion er tilgængelig i et Windows-miljø.
  • Denne funktion kan bruges, når PCL6-printerdriveren bruges.

Windows

  1. Klik på fanen [Detaljerede indstillinger].
  2. Klik på [Reg. af brugerdef. bld.].
  3. Vælg registreringstypen og navnet på det brugerdefinerede billede.
  4. Hvis [Brugerdefineret stempel] vælges i "Registreret type", registreres der et uigennemsigtigt stempelbillede. Hvis [Brugerdefineret vandmærke] vælges, registreres der et gennemsigtigt vandmærkebillede.
Hvis du har forsøgt at gemme flere sider med data, gemmes kun den første side.

OVERLEJRING AF FAST FORM I UDSKRIFTSDATA (OVERLEJNINGER)

Denne funktion overlejrer data på en fast form, du har forberedt.
Ved at oprette tabelraster eller en dekorativ ramme i en anden applikation end tekstfilens applikation og ved at registrere dataene som en overlejringsfil kan der let opnås et meget flot udskrivningsresultat uden brug af indviklede manipulationer.

Denne funktion er tilgængelig i et Windows-miljø.

Windows

Oprettelse af en overlejringsfil

  1. Åbn vinduet med driveregenskaber i det program, der bruges til at oprette overlejringsdata.
  2. Klik på fanen [Stempel].
  3. Klik på [Indstillinger].
  4. Klik på knappen [Ny], og angiv navn og mappe, der skal anvendes til overlejringsfilen, som du vil oprette.
  5. Filen bliver oprettet, når indstillingerne er fuldførte, og udskrivningen startet.
  • Når udskrivningen er startet, vises en bekræftelsesmeddelelse. Overlejringsfilen bliver ikke oprettet, før der klikkes på knappen [Ja].
  • Når du klikker på knappen [Åbn], registreres den eksisterende overlejringsfil.


Udskrivning med en overlejringsfil

  1. Åbn vinduet med driveregenskaber i det program, der bruges til at udskrive med en overlejringsfil.
  2. Klik på fanen [Stempel].
  3. Vælg en overlejringsfil.
  4. En tidligere oprettet eller gemt overlejringsfil kan vælges fra menuen.

TILFØJNING AF KOPIANTAL (KOPIANTAL-STEMPEL)

Du kan føje antallet af kopier til sidehovedet eller sidefoden for udskriftsdata. Du kan også indstille et kopiantal og udskriftspositionen.

Denne funktion er tilgængelig i et Windows-miljø.
  1. Klik på fanen [Stempel].
  2. Klik på [Kopiantal stempel].
  3. Vælg indstillingerne og klik på [OK].
Sprog

Version 02a / bp70m65_usr_02a_da

↑Øverst på side